Status hos U15 Drenge

Af Lasse Kammer, på vegne af trænergruppen.

Så gik der endnu en efterårssæson for årgang 2015.

Inden sommeren deltog vi i Ikast cup, igen i år var det en succes, især på det sociale hvor drengene får lov at være samme på en anden måde end i hverdagen.

På det sportslige plan var A rækken i U10 annulleret, hvilket betød at vores B hold var kommet i en meget svær pulje, så desværre gik de ikke videre fra puljen, vores C hold spillede fremragende fodbold, og gik videre fra puljen, hvor vi desværre tabte til et godt spillende Aalestrup hold, som gik hele vejen til finalen. A holdet fik lov at spille med i U12 rækken, hvor de endte som vindere af det hele, selvom det var første gang på 8 mands. Det var også der vi opdagede at Ikasts pokaler er meget mindre end dem vi plejer at vinde.



Det sociale er som altid det vigtigste når vi er afsted til cups, men det er naturligvis altid sjovere at stå med en pokal til sidst.

Drengene er virkelig gode til at finde hinanden på andre måder når de er sammen, som man er til sådan et stævne, det er som trænerer en fornøjelse at opleve at der er meget få konflikter, og ingen bliver holdt udenfor når vi er afsted, så stor ros til alle vores drenge for det.

I efteråret har vi været tilmeldt med 3 hold til vores turneringer, et A et B og et hverdagshold, desværre kan vi konstatere at DBU har valgt at fjerne niveauinddeling fra hverdagsholdene, hvilket fik stor betydning for de første kampe, da vi mødte op med vores C spillere, og det gjorde vores modstandere i hvert fald ikke. Vi valgte derfor at tage en dialog med vores modstandere inden vi skulle spille kampene, så vi var forberedt inden kampen, det betød meget mere lige kampe, hvilket er godt både for os og for modstanderne.

Vi er så heldige at vi stadig har over 40 børn tilmeldt på årgangen, så der er fuld fart på både til træning og til cups. Træningsindsatsen er også stabil og vi er sjældent under 30 drenge, selv når der regner og blæser.

Lige inden efterårsferien deltog vi i SHI cup, som desværre regnede helt væk, det var nærmest umulige forhold at spille i, og drengene var voldsomt udfordret, så det springer vi hurtigt over.

Vi sluttede sæsonen af med vores årlige fodboldgolf tur til Nørhalne, hvor den bliver konkurreret om vores vigtige vandrepokal, det her var vores 3 år, og der har været 3 forskellige vindere. Der er stor tilslutning til arrangementet, så den tradition vil vi forsøge at holde fast i.



Vores første overnatning i klubben er den 14/11, hvor vi også har 30 børn tilmeldt, det vidner om at drengene trives godt i gruppen, og sammenholdet er stort.

Vi har igen i år valgt at tilmelde os 2 indendørs stævner, da det som regel ikke er noget vi træner, og derfor hellere vil bruge energien på kunstbanen.

Vi ser frem til en fed vinter sæson, og en spændende halvsæson i foråret, som starter ud med et brag af en træningslejr i Januar. Vi håber på så mange tilmeldte som muligt.

Tak for i år.