Sikke en fest vi har haft de sidste to weekender med de her seje piger, som sidste weekend var til Aalborg City Cup og 2.pinsedag til KFUM Forårs Cup.
22 kampe er spillet, mange mål og tacklinger sat ind og intet mindre end TRE straffesparkskonkurrencer.
Et U11 hold som til City cup ikke så sig tilbage og et U12 hold som viste, at de godt kan spille lige op med hold, som er én årgang ældre. To hold som VILLE ha en medalje med hjem fra Forårs Cup og dét skulle intet mindre end to straffesparkskonkurrencer ikke ændre på, så både semifinalen og bronzekampen bød på denne meget lidt barmhjertige 'udfordring' for U12'erne inden de kunne få hængt de meget velfortjente bronzemedaljer om halsen.
U11'erne sled sig gennem puljen og kunne efter en flot bronzekamp også få velfortjente medaljer med hjem til Gug.
På vejen mødte vi 'en af vores egne' aka Kasper Davidsen, som tog sig tid til at få taget et billeder med pigerne. Og til den ældre generation kan det nævnes at U12's bronzekamp blev dømt af ingen ringere end Thomas Augustinussen.