Det kan godt være, at vinterferien er skudt i gang, men at sove længe er ikke noget, der praktiseres, når man er U10-pigespiller.
Således måtte pigerne tidligt ud af fjerene for at trille bold ved Sparekassen Danmark Cup i Skovsgaard ved Brovst.
Pigerne spillede 4 kampe, 2 mod Øster Han Herred og 2 mod FTA - Football Talent Academy, Danmark - Jylland.
Alle tre hold i U10-puljen leverede lækkert spil og vores piger fra Gug BK kunne trille hjem med en flot sølvmedalje om halsen og en pokal i hånden efter to nederlag til FTA på henholdsvis 6-2 og 4-2, en 1-1’er mod ØHH og som dessert på det hele: En lækker sejr på 1-0 over ØHH.
Virkelig en godkendt præstation.