Velbesøgt veteranaften – med traditionerne i top

Text: Benny Nygaard. Fotos: Ann Kathrine og Marcus Brisson.

En fin og hyggelig aften, og jeg nød aftenen i fulde drag, var udsagn fra nogle af de knap 100 fremmødte veteraner, der på den sidste mandag aften i februar støttede op om den årlige veteranaften, som Gug Boldklubs Venner igen stod bag. Efterhånden nu 14 gange – siden 2011. En god tradition, hvor tidligere spillere, trænere og ledere mødes – med masser af snak, spisning, foredrag samt Olsens amerikanske lotteri,
Vennerne glædede sig også i år over den store tilslutning, der i øvrigt viste, at langt de fleste har været med år efter år. Dette viser, at traditionen er kommet for at blive!    

Gug Boldklubs tidligere formand, Jørn Jeppesen, styrede også i år arrangementet med sikker hånd, så dette forløb ovenud perfekt efter programmets tidsplan. Ja, faktisk endda tidsmæssigt lidt bedre, idet han ”sparede” 20 minutter, så der var mulighed for at komme hjem over i god tid inden sengetid. 



Velkomst og Skippperlabskovs
Efter Jeppes indledende velkomst blev den gode mad, Skipperlabskovs, straks serveret af det veloplagte personale – samtidig med at snakken gik med højt humør. Desværre har vores tidligere kagesponsor nedlagt sin butik på Gugvej, så vi var derfor i år nødsaget til at benytte en Plan B til den efterfølgende kaffe og kage. Men det gik vel, så det ud til – selv om vi har været meget forkælede med lækre konditorkager de senere år.   

Poul Erik Andreasen – Spilleren
Gennem de tidligere veteranaftener har vi været begunstiget af, at kendte og gode folk fra den danske fodboldverden har besøgt os – og fortalt om nogle af deres interessante oplevelser udi det ædle spil, der samler og begejstrer så mange. Således også i år, hvor Poul Erik Andreasen havde sagt ja til at komme og fortælle os lidt fra sin begivenhedsrige tid i og omkring fodbolden. For de fleste tilstedeværende ville en nærmere præsentation være næsten unødvendig, for han er jo en af vore egne – en nordjyde, fra Solsiden – med en fortid hos NB, De blå matadorer, og senest hos AaB – i 25 år. En rigtig veteran.



Med mikrofonen i hånden underholdt han en times tid med lune og vittige indslag om nogle af sine mange oplevelser gennem mange årtier. Om mødet og arbejdet med mange talentfulde spillere, samarbejde med andre trænere, besøg på store og små stadioner rundt om – ja, i hele verden, næsten.  

Indledningsvis fremhævede Poul Erik, at han altid har været en del af det velfungerende foreningsdanmark, som ikke var styret af udlændinge, der nu har overtaget mange klubber i landet. Han har således haft en fantastisk ungdomstid i Nørresundby, mens der spilledes i Storaalborgs Drengeturnering – og besynderligt nok mindedes han ikke at have spillet mod hold fra Gug.

Dette kunne Gug Boldklubs tidligere formand, Villy Jellesen, dog straks imødegå – dog i en Old Boys-kamp mellem NB og Gug tilbage i tiden, mindedes han.

Ungdomsårene i NB var præget af stort sammenhold – styret af bl.a. Børge Christensen, også kaldet Bus-Børge, den taktisk kloge Verner Thomsen fra Hjørring og fantastiske Poul ”Orm” Christensen fra Aalborgs østby og en af familie med ikke mindre end i alt 11 børn – i en toværelses lejlighed. Sidstnævnte havde en torsdag aften været til spillerudvalgsmøde, hvor der også blev sat hold til weekendens kampe – samt drukket en del øl. Herfra mindedes Poul Erik en spøjs episode, hvor Poul ”Orm” meget sent aftenen blev stoppet af Politiet - på vej hjem og kørende på sin Velosolex. Dette var jo ikke så heldigt, men til Poul ”Orms” store lettelse steg en ung politibetjent ud af bilen, som viste sig at være en af hans spillere – og han ville da bare lige høre om, hvilket hold han skulle spille på i weekenden.
Poul Erik var i øvrigt en del af et meget talentfuldt ynglingehold, hvorfra mange spillere, bl.a. Henning Jensen, Per Nielsen Lars Høst senere gjorde det så godt – at de i mange år sikrede NB flotte placeringer op gennem rækkerne.

Efter den gode ungdomstid i NB flyttede Poul Erik nogle år til København for at uddanne sig til idrætslærer. Gennem gode kontakter, bl.a. Børge ”Mælkemand” Andersen, blev han tilknyttet B1903 ude i Gentofte, hvor han nåede at spille en del kampe på det daværende 1. divisionshold – bl.a. sammen med nogle af datidens landsholdsspillere, Ole Forsing, Poul Erik Thygesen og Birger Jensen.
B1903 havde en af sine tidligere 1. holdsspillere Alex Friedmann som sponsor, og gennem ham blev der sørget for en god lejlighed i en ejendom, der hovedsageligt var beboet af fodboldspillere – fra B1903. Slagfærdige Ole Forsing, som var kæmpestor, belærte bl.a. Poul Erik om at lægge boldene ind i feltet, så skulle ham nok klare resten – hvad han i øvrigt ofte gjorde.

Efter træningen om torsdagen var der i B1903 en tradition for at mødes for at spille Skomager om øl. Dette viste sig ofte at blive ret så dyrt for den unge lærerstuderende, der havde svært ved at hamle op mod de indfødte københavnere – med bl.a. Birger Jensen i spidsen.

Efter endt læreruddannelse kom Poul Erik hjem til Nordjylland for at spille i AaB, hvor han i perioden 1973-78 nåede 120 kampe på et godt hold, bl.a. sammen med John Holm Jensen, som også var mødt frem til årets veteranaften. Problemer med ryggen satte desværre en stopper for tiden som aktiv fodboldspiller for Poul Erik.

Træneren 
Som så mange andre skolelærere valgte Poul Erik dog at fortsætte som træner – først fire år ude i Nibe, dernæst et par år med AaB’s serie 1-hold, efterfulgt af fire år ovre i barndomsklubben NB, som i hans tid rykkede helt op i 2. division – det højeste niveau i klubbens levetid, som nu desværre er forbi efter De Blå Matadorers fusion med naboerne fra Lindholm, hvor han i øvrigt havde en enkelt sæson, inden tiden i AaB begyndte tilbage i 1990.

Her fik han samlet et glimrende hold af nordjyske talenter, som kulminerede med at vinde det første danmarksmesterskab til klubben i 1995.
Forinden havde klubben dog bevæget sig på fallittens rand, og kun ved en ekstraordinær indsats lykkedes det at overleve, bl.a. ved en borgerindsamling, hvor spillerne i Aalborghallen samlede penge ind til klubbens fortsatte drift.
Mesterskabet åbnede døre til den store verden, bl.a. med en tur til Nordkorea, der endte som et mareridt, idet næsten alle blev syge, så holdet måtte tage hjem i utide. En kuriøs invitation til en tur til Gadaffis Libyen blev det også til, men efter indgående undersøgelse af, hvordan turen rent praktisk kunne udføres, endte det dog med, at holdet blev hjemme – og dermed gik glip af en lovet bonus på 200.000 US Dollars – dog udbetalt i libysk mønt, forlød det.

Det gyldne fodboldland, Champions League, åbnede sig også med mesterskabet, men dog først efter det var konstateret, at Dynamo Kiev havde lavet forsøg på korruption med en dommer fra Schweiz – ved at tilbyde denne en dyr pels til ikke mindre end 200.000 US Dollars. Forinden havde Poul Erik – i øvrigt sammen med AaB-direktøren Børge Bach Andreasen – besøgt Dymano Kiev med henblik på at få inspiration til udvikling af ungdomsspillere. Allerede der oplevede de to flere eksempler på, hvordan korruptionen var en del af hverdagen derovre. Retfærdigheden skete dog fyldest, og AaB kom den gang heldigvis med i Champions League – på bekostning af Dynamo Kiev. Og tjente derigennem mange penge til klubben – i kampe mod Panathinaikos, Nantes og Porto.

Poul Erik tog nu et stort spring, idet han de næste fire år var træner oppe i Norge – i Viking Stavanger. En dejlig tid, som allerede i det første år gav sølv i Tippeligaen. De gode resultater medførte deltagelse i Uefa-cuppen – med kampe mod bl.a. Sporting Lissabon og Werder Bremen, hvoraf det samlede resultat mod førstnævnte gav en pæn bonus på ikke mindre end 100.000 kr. - netto. En sejr over Werder Bremen ville i øvrigt have givet det dobbelte, men så godt gik det nu heller ikke!  

Talentudviklingeren
Efter opholdet i Norge var Poul Erik kortvarigt i Vejle, inden han atter vendte tilbage til AaB for at varetage en rolle som talentudviklingschef. Mange år som holdtræner blev nu til spillertræner med fokus på den enkeltes individuelle talenter og muligheder – uden nu at skulle tænke på kampe i weekend efter weekend.

Et godt eksempel på udbyttet ved dette arbejde var sæsonen 2014, hvor AaB vandt The Double – både Danmarksmesterskabet og Pokalturneringen – med ikke mindre en otte af klubbens egne spillere på banen under finalen om Pokalen. Dette var ret enestående på europæisk plan, fortalte Poul Erik, idet dette rakte til en andenplads i en statistik over brug af egne spillere på højeste plan.
AaB benyttede i øvrigt ofte Poul Erik til at besigtige modstandere forud for vigtige kampe, f.eks. ude i Europa. Dette gav mange gode kontakter, som blev udnyttet til at skaffe vigtige informationer, som var afgørende i tætte kampe, bl.a. mod Kaunas fra Litauen, og igen skaffede adgang til Champions League. Her i minderige kampe mod storklubberne Manchester United, Celtic og Villareal.
Gennem de mange år i AaB har Poul Erik samarbejdet med flere kendte trænere – med forskellige forudsætninger og holdninger. En af de mere kuriøse var skotten Bruce Rioch, som f.eks. valgte at tage til et bryllup i Nice i stedet for at stå i spidsen for holdet i en vigtig pokalkamp ovre i København.

Jobbet som ITU-chef hos AaB medførte også samarbejde i DBU-regi med rejser til andre lande for at se på nye muligheder for træning. Herfra husker Poul Erik bl.a. en rejse til Argentina, hvorunder de overværede en træningskamp mellem Boca Juniors og River Plate, hvor ikke mindre end 100.000 tilskuere mødte op – i øvrigt sammen med den forgudede Maradona.

En periode med mange oplevelser og en fantastisk tid på nogle store arenaer, mindes Poul Erik. Turene var dog ikke altid uden problemer, og Poul Erik husker således også en episode fra en træningslejr i Tyrkiet under Muhammed-krisen, hvor holdets læge, Søren Kaalund, under en bustur på en fridag kom i snak med en af de lokale, som ville vide, hvor vi kom fra. Kaalund fornægtede i snakken sit fædreland og bildte medpassageren ind, at vi var fra Holland. Det viste sig imidlertid, at tyrkeren havde godt kendskab til Holland, så samtalen udartede sig derfor til, at Kaalund måtte præcisere geografien omkring både Amsterdam og Rotterdam for at slippe ud af fadæsen.
Snak og anklager om korruption og matchfixing har Poul Erik desværre også mødt på sin vej, flere gange endda, specielt på Balkan, f.eks. i kroatiske Zagreb, hvor taxachauffører advarede derom. Flere røde kort og underlige scoringer – eller mangel derpå – i kampe med store pengesatsninger var blandt metoderne til at skaffe ønskede resultater. Underligt for os nordboere.

Jobbet som ITU-chef bevarede Poul indtil han lod sig pensionere i 2019 – efter 25 års samlet ansættelse i AaB.

Nu om dage hygger han sig dog ugentlig med den tidligere mangeårige Gug-træner Ole Madsen, som også var til stede under veteranaftenen. De to har påtaget sig at styre og træne i et socialt projekt for udsatte, Ombold, ude i Skipperens Idrætshus på Provstejorden. Et særdeles prisværdigt initiativ.  

På vej til Bremen
Poul Erik var i sine unge år en meget god fodboldspiller og var tæt på at blive professionel nede i Werder Bremen – hos den senere danske landstræner Sepp Piontek, fortæller han også.

Forhistorien var, at AaB lige havde tabt en kamp mod Werder Bremen med 2-4, hvor Poul Erik havde lavet begge mål. Han havde således gjort et godt indtryk, og Piontek ringede til inspektøren, Børge Sartou i AaB for at få en aftale i hus.
Poul Erik var lige startet i et nyt job på Sofiendalskolen, hvor Thorkild Vardinghus – også en af de tilstedeværende veteraner – dengang var skoleinspektør, men han indvilgede dog i at mødes med Piontek inde på Hotel Phønix. Forinden ringede Poul Erik til sin gode ven Henning Jensen, der dengang spillede i Mönchengladbach, for at høre noget om hans årsløn og overgangsbeløb.
Poul Erik forhandlede herefter alene med Piontek det halve af natten for at få en kontrakt, men fastholdt herunder de store beløb, som Henning Jensen havde fortalt om – og dette var for meget for Werder Bremen, som var en mindre klub end Mönchengladbach. Selv om Piontek på vej hjemover næste morgen kl. 06:30 ringede på døren hos Poul Erik for at høre om hans krav stadig var nettobeløb, løb det hele ud i sandet.

Havde Poul Erik dengang måske haft en agent, var kontrakten nok kommet i hus – og med en ny adresse i Tyskland. Det endte i øvrigt med, at Werder Bremen tegnede kontrakt med en af Poul Eriks tidligere holdkammerater fra B1903, Poul Erik Thygesen.

Afslutningsvis benyttede Poul Eriks tidligere skoleinspektør Thorkild Vardinghus lige lejligheden til at afklare et gammelt hængeparti om tildeling af idrætstimer på skolen, nemlig at en ordveksling fra den gang var en fortalelse om ”at skulle der være problemer, så løber vi panderne sammen” – i stedet for, ”…….så stikker vi hovederne sammen”.
Episoden bekræftede Poul Erik, der blev 19 år som lærer på skolen, hvorfra han bl.a. også mindedes, at Thorkild en gang tildelte ham en sangtime, som han dog fik en kollega til at overtage, for der er jo en verden til forskel mellem undervisning i sang og fodbold for de fleste. Og fodbolden blev nu heldigvis Poul Eriks hovederhverv i mange år.          
 
Nickolaj Jonstrup
Efter en kort pause fik Gug Boldklubs nye cheftræner for klubbens Jyllandsseriehold, Nickolaj Jonstrup, kort ordet for at fortælle lidt om sine forventninger til den kommende sæson.

Meget betænksomt indledte han med at gratulere Poul Erik Andreasen med hans 75 års fødselsdag for nylig.

Nickolaj, der tilbage i 2016-2017 førte klubbens daværende Serie 2-hold op i Jyllandsserien, fortalte bl.a., at han p.t. har en stor spillertrup med mange profiler fra sidste sæson, så – kombineret med tilgang udefra samt flere unge spillere, home-growns, ser det lovende ud. Efter det forsømte efterår med mange skader forventer Nickolaj således, at den nye sæson vil bringe holdet fremad – og der stræbes efter at tage et skridt opad i rækkerne.

Nickolaj opfordrede afslutningsvis de tilstedeværende til at komme på lægterne, når der atter er MatchDays. Og gerne tilsvarende tidligere, som han selv oplevede det i efteråret, hvor han jo var med til at drille Gug-holdet, da han scorede sejrsmålet for Vejgaard - i sidste minut. Et mål som han i øvrigt har sagt (lidt) undskyld for! 

Venneprisen
Tiden var nu inde til at hædre en af de mange ildsjæle i klubben, som har gjort en særlig indsats for fællesskabet – med Venneprisen. Således også i år, hvor formand Jørn Axelsen overrakte gavekort til Lars Fischer.



Lars har gennem flere år været bestyrelsesmedlem for Vennerne og herigennem endda på den vigtige post som kasserer nogle år – kombineret med, at han stadig gerne trækker i arbejdstøjet, når der er MatchDay, eller når der skal sælges juletræer. En rigtig klubmand.
Den velfortjente hæder blev naturligvis fulgt op med stor ovation fra de fremmødte veteraner.

Gaveuddeling
Foredragsholderne og folkene ude i køkkenet var der også tænkt på, så dem overrakte Olsen derefter fine gavepakker til - for deres store indsats for os alle hen over aftenen.     

Udtrækning af gevinster på amerikansk lotteri
Sidste punkt på dagsordenen for aftenen var som altid udtrækning og omdeling af de mange gevinster fra Olsens traditionelle store amerikanske lotteri. En sikker succes – ikke mindst med hjælp fra de mange gavmilde sponsorer, der stod bag med fine gevinster!



Og trods en vis form for en noget unormal procedure for udtrækning slap Olsen gennem denne – og fik gjort rent bord, mens de tilstedeværende undervejs fremkom med hjælpende bemærkninger og fik sig nogle gode grin.

Afslutning
Efter uddeling af sidste gevinst i lotteriet ringede ordstyrer Jørn Jeppesen med klokken for sidste gang – og ønskede alle tak for fremmødet og god hjemtur samt på gensyn næste år.

Vennerne sender EN STOR TAK til alle, der medvirkede til endnu en god aften i klubben.

TAK til alle, der mødte op – og STOR TAK til alle, der hjalp med de mange praktiske gøremål, og herunder ikke mindst de mange sponsorer, der også stod bag arrangementet.

Og mon ikke Vennerne holder endnu et arrangement til næste år – den sidste mandag i februar, måske?  For gode traditioner bør jo bevares !