Vennernes juletræer er udsolgt

En uge før jul – søndag den 17. december – blev det sidste juletræ i år solgt fra klubanlægget.

Gug Boldklubs Venner har i mange år efterhånden forsynet både nogle af klubbens mange medlemmer samt også mange lokale beboere med flotte juletræer.

Interessen for at købe et juletræ hos Vennerne har dog i år været så stor, at alle juletræer nu allerede er solgt. Der vil således ikke – som annonceret i klubbladet, på hjemmesiden og på Facebook – være mulighed for at købe et juletræ på torsdag og fredag, dvs. den 21. og 22. december.

Vennerne takker alle, som har støttet op om salget – som købere ikke mindst, men også U12 og U15 Piger samt de af deres forældre, der har givet en hånd med.

Overskuddet fra salget går som altid til gode formål i Gug Boldklub, og det kan deromkring oplyses, at Vennerne i år foreløbig har doneret ca. 55.000 kr. dertil.

Lejligheden benyttes til at ønske alle i og omkring klubben en glædelig jul samt et godt nytår 2024.

-bn